torsdag den 9. januar 2014

Nytårsfortsæt



Julen med alt hvad der tilhører, er overstået for denne gang og de fleste af os har et eller flere nytårsfortsæt. Nogle af de mest populære er at holde op med at ryge, at holde op med at spise slik og fastfood og at tabe sig.

Hvis du har flere end et, så vælg det fortsæt, der er vigtigst for dig og koncentrer dig om det i første omgang så du ikke presser dig selv for hårdt og mister gejsten. Yoga kan måske hjælpe dig, ikke kun med at komme i bedre form, men med mange andre mål og ønsker i dit liv. Hvis dit primære mål er at tabe dig, er du nødt til at supplere din yoga praksis med cardio træning. Yoga alene får ikke kiloene til at rasle af, men som del af en sund livsstil kan det medvirke til et bedre fitness niveau og en slankere krop.

Yoga er ikke ment som en slankekur, men som en måde at få kontakt med og lære at respektere din krop. Over tid, kan yoga inspirere til livsstilsændringer der giver dig en slankere, sundere krop. Du skal ikke regne med at du får den slanke yogakrop bare ved at tage et par yogatimer,  det er op til dig selv hvor lang tid det tager dig at komme i bedre form med yoga.

Yoga passer til mange fitness niveauer og er især god hvis du er begynder, har smerter, nedsat bevægelighed eller gerne vil tilføje noget til dine trænings routiner. Yoga er det man kalder ”Low inpact”, hvilket betyder, at det ikke nødvendigvis påvirker dine led negativt. Du bliver guided gennem mange forskellige stræk og stillinger, der hjælper med at forlænge dine muskler og sener og fokuserer på forbindelsen mellem krop og sind. Med tiden vil du lære at respektere din krop, spise sund mad og træne mere så du generelt forbedrer dit fitness niveau.

Der findes mange forskellige yoga stilarter, der alle udspringer af Hatha Yoga. Du kan vælge at starte med en Hatha time, hvor du står i op til 10 vejrtrækninger i de forskellige stillinger. Stillingerne kan, men behøver ikke, foregå i serier og der kan være et fokus på et tema eller kropsdel, som instruktøren har sat for timen. I en hatha time har du mere tid til at justere dine stillinger så dine led beskyttes mest mulig og du har længere tid til at komme ind i stillingerne. Hvis det temperement ikke er til ”den stille time” kan du vælge yoga med højere intensitet så som Flow, Ashtanga eller Bikram yoga. Disse timer er mere dynamiske og du forbrænder flere kalorier og styrker musklerne mere. Stillingerne bygges oven på hinanden så de danner serier og der er større fokus på vejrtrækningen. Også i Hotyoga forbrænder du flere kalorier, det kan du læse mere om her: http://nadjasyogajoy.blogspot.dk/2014/01/nyhed.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar